Sådan vælger du fagforening

Fagforeninger har i lang tid været rygraden på det danske arbejdsmarked. De har i lang tid været med til at skabe Danmarks arbejdsvilkår og har sikret mange forskellige rettigheder og privilegier for os.

Men alligevel er der en tendens, især hos unge, til ikke at melde sig ind i fagforeninger og A-kasser. Det kan der være flere grunde til, men af dem kan være, at det simpelthen er svært at finde rundt i.

For hvilke muligheder har man, hvorfor hedder de alt sammen noget forskelligt, og hvordan skal man overhovedet vælge den rigtige? Det er svært at sige – her får du gode råd til i hvert fald det sidste spørgsmål!

Branchespecifik eller ej?

Nogle fagforeninger er branchespecifikke, og det vil sige, at de kun optager medlemmer, som findes inden for en sektor eller branche på vores arbejdsmarked.

Disse vælges ofte, hvis man har en god idé om, at man gerne vil blive indenfor en branche såsom en form for håndværker. Det er nemlig også disse, som forhandler lønoverenskomster for denne branche, mens branchespecifikke foreninger ofte har kurser og tilbud til at udvikle indenfor det specifikke felt.

Tværfaglige fagforeninger kaldes nogle gange for ”gule fagforeninger”, og disse optager medlemmer fra langt flere brancher. De kan så ikke forhandle overenskomst. Du nyder dog stadigvæk godt af forhandlede overenskomster, og samtidig kan dette være en mulighed for dig, som ikke er sikker på, at du er i den helt rigtige branche endnu!

Hvad med rådgivning?

Rådgivning er et meget populært tilbud hos mange fagforeninger. Dette kan være fagspecifik rådgivning, juridisk rådgivning og meget andet.

Det er vigtigt at overveje, hvilke behov du har få rådgivning, så du kan vælge en fagforening, som tilbyder de rigtige former. Nogle foreninger tilbyder eksempelvis rådgivning om karriere og muligheder for udvikling – dette er til dig, som godt vil udforske nye horisonter.

Eller er du i en branche, hvor der er megen udskiftning i jobs? Så bør du måske sørge for, at du kan få rådgivning til personlig udvikling samt rådgivning til alt fra CV til samtale, hvis uheldet skulle være ude.

A-kasse skal også overvejes

Det er vigtigt at have en A-kasse, for det er dem, som udbetaler dagpenge, hvis du skulle blive arbejdsløs.

Men ikke alle A-kasser er tilknyttet fagforeninger, og især har tværfaglige fagforeninger ofte ikke nogen A-kasse tilknyttet.

Dette kan være en fordel for dig, som måske allerede har en A-kasse, men ikke har nogen fagforening. Samtidig kan du være lidt mere fleksibel i forhold til de ydelser, som du vil have.

Men det at de er tilknyttede kan også give mere rådgivning og hjælp indenfor branchen og måske hjælpe dig videre. Det er værd at huske, at de to ting betales separat, så du kan forblive fleksibel.

Navigation